INDHOLD
Still fra Det Andet Offer. DOP: Mia Mai Dengsø Graabæk
Denne aften kan du få fornøjelsen af Mia Mai Dengsø Graabæk, der er uddannet filmfotograf fra Den danske Filmskole og blev færdig i 2019.
Mia Mai har stået bag kameraet på en række produktioner, herunder Det Andet Offer, Den Store Stilhed og Dark Horse.
Denne aften deles der konkret ud af hendes erfaringer med udviklingen og produktionen af den prisbelønnede og vigtige film Det Andet Offer, hvor Soundvenue kvitterede med denne anmeldelse af Mia Mais arbejde: “Med en grundstemning af ubehag og Mia Mai Dengsø Graabæks effektfulde kameraføring, som flere steder er holdt i lange takes, hvorved et intenst og kaotisk rum skabes, forvandles hospitalets gange til en kvælende labyrint af sygdom, skam og selvbebrejdelse.”
Filmen Det Andet Offer er produceret på lavbudget-talentordningen New Danish Screen og som Ekkofilm skrev:
“…føles Det Andet Offer som et mirakel. En ny generation har længe stået klar til at overtage faklen fra dogmegenerationen.”
Workshoppen henvender sig primært til fotografer og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
PRAkTISK INFO
Hvor: Filmværksted København, Gothersgade 55, 4.sal, København K
Dato: torsdag 23. april 17.00-19.00
Pris: 50 kr.
Kontakt: event@fvkbh.dk