INDHOLD
Philip Peng på Grønland, hvor han filmede kortfilmen “Tyven” som bla. var på Berlinalen
Et kursus i håndholdt kameraføring ved Fotograf Philip Peng og i samarbejde med Filmkollektivet!
At bevæge kameraet er at kommunikere. Bevidst eller ubevidst fortæller kameraets bevægelser noget om karaktererne og situationen.
På dette kursus undersøger vi psykologien bag det håndholdte kamera, og hvordan vi omsætter følelser og dramaturgiske intentioner til fysiske bevægelser. Vi kommer desuden ind på ergonomi, kameraopsætning, sikkerhed, bevægelsesteknik og samspillet mellem fotografens krop og kameraet.
Gennem praktiske øvelser udforsker vi, hvordan kroppen kan blive et medfortællende redskab, og hvordan vi finder balancen mellem det intuitive, det ekspressive og det kontrollerede.
For håndholdt kamera handler ikke bare om at bevæge sig.
Det handler om at vide, hvorfor, hvordan og hvor meget.
PRAkTISK INFO
Hvor: Filmværksted København, Gothersgade 55, 4.sal, København K
Dato: søndag 29. november 13.00-17.00
Pris: 50 kr.
Tilgængelighed: Alle personer, uanset social baggrund, køn, handicap, religion, seksualitet eller etnicitet er velkomne på Filmværksted København.
Cinemateket kan hjælpe med elevator til kørestolsbrugere og ellers kontakt os inden, så vi kan lave en aftale.
Kontakt: event@fvkbh.dk