Tilbage til Alle begivenheder

SNEAKBAR

INDHOLD

SneakBar er Filmværkstedets tilbagevendende premierearrangement, som vi har afholdt siden 1996. Her inviteres publikum til at opleve de nyeste værkstedsstøttede film på det store lærred sammen med filmskaberne selv.

Den 1. oktober kl. 20.00 rykker vi ind i Park Bio på Østerbro, hvor tre film, færdiggjort i år, får premiere. SneakBar er både en fejring af de nye produktioner og en særlig mulighed for filmskaberne og deres hold til at se deres film sammen med ligesindede, filminteresserede, venner og familie.

Imellem filmene kommer filmskaberne op på scenen og præsenterer sig selv og deres arbejde. Efter programmet kan man blive hængende, nyde stemningen og få noget koldt at drikke i baren.Vi glæder os til at få besøg af Klaus Hansen fra FilmFyn og blive klogere på en regional filmfond, der støtter og investerer i spillefilm, tv-fiktion og kort- og dokumentarfilm med det mål at skabe vækst, udvikling og oplevelser, der bidrager til filmkulturen på Fyn og i Danmark.


Alle er velkomne og man møder blot op og tager plads.

om filmene

Eliten

Instruktør Lovísa Dröfn
Manuskriptforfatter Maria Lundedal
Producer Gabriela Uweis

Den femtenårige gymnast Dagmar drømmer om landsholdet, men et mislykket spring smadrer hendes selvtillid. Hun kæmper med en mental blokering og stiller spørgsmålstegn ved, hvem hun er uden gymnastik. Med hjælp fra sin legende lillesøster Nora (8) genfinder hun glæden i sporten. Fornyet står Dagmar over for sin sidste chance for at komme på landsholdet – denne gang tro mod sig selv.


Min dans med Rosa

Instruktør Esben Thode Schultz
Producer Laura Bøcher Ursø

Til en salsafest i København falder Esben pladask for cubanske Rosa, og Rosa bliver lynhurtigt gravid. Rosa kæmper med at have følt sig misforstået og forkert igennem sin opvækst i Danmark, hvilket bunder i moderligt svigt, mangel på familie og fremmedgørelse i et nyt land. Tvivl på den gensidige kærlighed og gentagne misforståelser sætter sammenholdet i deres forhold på prøve.


PRATISK INFO

Hvor: Park Bio, Østerbro

Dato: 1. oktober kl. 20.00 - 22:00

Pris: Gratis

Kontakt: event@fvkbh.dk

Forrige
Forrige
30. september

TALENT TIL TALENT: Dokumentariske skitser

Næste
Næste
23. oktober

BLIV STYRKET AF MODSTAND!