Tilbage til Alle begivenheder

SNEAKBAR

INDHOLD

En unik mulighed for at møde fremtidens filmskabere - før alle andre.

SneakBar er Filmværkstedets tilbagevendende filmvisning, som vi har afholdt siden 1996. Her kan du opleve kortfilm af nye, spirerende talenter på det store lærred, og fejrer produktionerne med holdet bag, venner og branchen.

Denne gang vises seks værkstedsstøttede kortfilm fordelt på to blokke - tre film i hver blok.

Imellem filmene kommer filmskaberne op på scenen og præsenterer sig selv og deres arbejde. Efter programmet kan man blive hængende, nyde stemningen og få noget koldt at drikke i baren.


Alle er velkomne, det er gratis, men reservation er påkrævet. Du kan reservere til blok 1, blok 2 eller begge.

PRATISK INFO

Hvor: Park Bio, Østerbro

Dato: 28. oktober kl. 19:00 - 22:00
(Blok 1: 19:30 - 20:30), (Blok 2: 21:00 - 22:00)

Pris: Gratis, reservation påkrævet

Kontakt: event@fvkbh.dk








Om filmene

blok 1

Jeg gør det igen (19 min.)

Instruktør: Amalie Alex Musolino
Manuskriptforfatter: Isabella Lerche
Producer: Tara Salas

“Jeg Gør Det Igen” følger tre par over én dag, hvis relationer langsomt afslører sprækker under overfladen. De tre par flettes ikke direkte sammen, men forbindes gennem en fysisk stafet, hvor vi bevæger os fra det ene forhold til det næste. Fælles for dem er, at deres relationer er præget af psykisk vold.

Uperfekt (14 min.)

Instruktør: Martin Winther
Manuskriptforfatter: Martin Winther
Producer: Martin Winther

Eva og hendes søn, Mikael med Downs syndrom, er på udflugt i en statuepark. De taler om statuerne, og hvorfor der ikke er nogen af dem, der ligner Mikael. De leger gemmeleg i parkens lyngklædte hede og krat. Eva leder desperat efter Mikael, hun hører hans stemme alle steder, men kan ikke finde ham. Da hun endelig finder ham, vender hun sig om og forlader ham. Sandheden er, at hun valgte ham fra for længe siden.

FRÁVILLINGUR (25 MIN.)

Instruktør: Soffía Mjöll Thamdrup
Manuskriptforfatter: Soffía Mjöll Thamdrup
Producer: Mads Friis Becquet

Når bortkomne får skal hentes ned fra bjergene, tilbyder Snædís, en ung bondepige, at tage med sin nabo på turen i håbet om at bevise sit værd i et mandsdomineret samfund. Snædís drager af sted med det mål at finde de bortkomne får, men ung kærlighed får hende til at ændre kurs.

Blok 2

Skarpe tænder (18 min.)

Instruktør: Emeli Bergman og Arthur Vermorel
Manuskriptforfatter: Emeli Bergman
Producer: Arthur Vermorel

Seven-year-old Idris and Milo are looking for dragon bones while their parents are engaged in a tense discussion outside the school, where beneath the well-intentioned surface lies a clash of class and gender.

LGBTQ+-FILMENE: G (19 min.)

Instruktør: Danny Thykær
Manuskript: Danny Thykær og Albert Bendix
Producer: Albert Bendix

I ‘G’ gør den midaldrende Gregers sig klar til et hookup med Noah. Det er første gang, de mødes. Alt starter perfekt, de kysser, men så tager aftenen en drejning, som ingen af ​​de to mænd havde forudset.

'G' er den anden af ​​LGBTQ+-filmene, som er en hyldest til det danske queermiljø, der her vil genkende sig selv, deres hverdagsudfordringer, mål og drømme.

MUSKLER OG MÆND (24 min.)

Instruktør: Jakob Baj Engedal & Christoffer Fischer
Producer: Alice Asp & Christoffer Fischer

Midt i specialeskrivningen har Jens på 31 meldt sig til et mesterskab i bodybuilding. Nu skal han øve performance og intensivere sin hårde træning. Sideløbende søger han professionel hjælp mod sin hashafhængighed. Til mesterskabet er oddsene ganske vist imod Jens, men det tager ikke modet fra ham.

Forrige
Forrige
25. oktober

NÅR FILMPRODUKTION MØDER KUNSTIG INTELLIGENS - 3 SESSIONER

Næste
Næste
4. november

Onsdag X Dolby Atmos Mixing