ARTHUR DELAY
Mentorens egne ord:
Jeg er manuskriptforfatter med en stor interesse for, hvordan man fremkalder karakterer stærkest muligt, så de er handlekraftige og skaber fede og overraskende scener. Jeg interesserer mig også for hvilke gaver, man kan finde ved at arbejde indenfor, eller trække på, forskellige genrer.
Som sparringspartner er jeg optaget af at forstå projektets kerne og dets følelsesmæssige forbindelse til skaberne. Jeg tror på, at man løbende skal vende tilbage til, hvad projektet udspringer af, både for at bevare den oprindelige gejst, men også for at åbne sig overfor nye, stærkere veje, man kan gå med sin fortælling.
Derudover er jeg passioneret omkring at se film, og jeg har en bred filmhistorisk referenceramme. Jeg er derfor i stand til at bringe filmiske referencer i spil, der kan inspirere det specifikke projekt.
Jeg er uddannet fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole fra 2021-2025.
Skriv til mig på arthurdelay@hotmail.com
Arthur Delay