BRUNO EDELMAN
Mentorens egne ord:
For mig er VFX ægte filmmagi.
Det er det, der gør alt muligt – uanset om det er superflashy Marvel-effekter eller usynlig VFX, som ingen opdager, er blevet lavet.
De fleste tror, at VFX kun handler om postproduktion, men som VFX-supervisor synes jeg, at preproduktionen er en af de mest spændende faser.
Det er her, man virkelig kan udfolde sin kreativitet – hvor alt stadig er muligt.
Men at sidde til sidst i postproduktionen og se sine idéer fra preproduktionen blive til virkelighed, er bestemt også en af de mest magiske følelser, der findes.
Jeg startede selv min karriere som VFX-artist i vækstlaget, hvor jeg blandt andet har lavet adskillige Filmværksteds-film.
I dag arbejder jeg med alt fra musikvideoer og reklamefilm til serier og spillefilm.
Som VFX-artist og supervisor kan jeg ikke kun vejlede i de tekniske aspekter, men også i det kreative – både narrativt og visuelt.
Kontaktoplysninger:
mail: bruno@edelman.dk
Bruno Edelman