SASCHA STORK

Mentorens egne ord:

For mig er stunt kroppens taletid. Lige siden jeg var barn, har det været utrolig vigtigt for mig at kunne udtrykke mig klart og tydeligt via tale. Sport og bevægelse har altid fyldt det meste af min fritid. Da jeg begyndte at bevæge mig ind i arbejdet med stunts, som faldt mig meget naturligt, fik jeg for alvor øjnene op for, hvor meget vi kommunikerer med hinanden via vores kropssprog. Jeg taler flydende kropssprog. Især er jeg nysgerrig efter at forstå, hvilke følelser kroppen udtrykker i kamp. Jeg er 2 x Danmarksmester og skandinavisk mester i thaiboksning samt nordisk mester i kickboksning og tidligere kampsoldat. Jeg laver derfor sprøde kampkoreografier, som kan ses i den prisbelønnede kortfilm ”Blå mærker”, biograffilmen ”Amina” og en reklamefilm for Den Danske Reklameskole.

De fleste tænker, at stunts er fysisk, hvilket det også er, men det er i lige så høj grad mentalt. Det har altid tændt mig at præstere i nervepirrende situationer, som har kræver mit absolutte fokus og nærvær for at levere varen, og jeg elsker at levere over forventning. Min mentale indstilling opleves nok bedst i dokumentaren ”Sådan bliver du bodyguard”, hvor jeg er hovedpersonen. Jeg er certificiceret mentaltræner og performance coach.

Når jeg performer stunts, oplever jeg en frihed i at kunne give liv til en fortælling ved at fortolke den gennem min krops bevægelser. Der er noget terapeutisk ved arbejde med actionskuespillet i karakterens traumatiserende øjeblik, som de roller jeg har haft i bl.a. ”Jagsæson 2”, ”Huset” og ”Vogter”. Her er det de store følelser skal frem uden ord. Det handler om at slippe kontrollen og lade min krop være et medie, som kunsten kan udtrykke sig i. Stunts har hjulpet mig med at forstå mig selv bedre og finde ud af, hvem jeg er: En kvinde med ydmyge ønsker om fred i verden og lighed mellem kønnene. Det har derfor været mig en ære at medvirke i ”Hvem spotter den ægte fighter” på UR Ultra, hvor jeg fik muligheden for at vise børn i Danmark, at kampsport også er for piger.

Jeg har et kæmpe hjerte for dyr og er en gudsbenådet rytter. Jeg har haft fornøjelsen af at lave et super fedt stunt til hest med de bedste forhold for dyrevelfærd. Her var jeg både performer og koordinator. Stuntet var til et portræt af en ikonisk dansk kvinde, som i den grad har inspireret både drenge og piger. Det er inspirationsfortællinger, som jeg brænder for at portrættere. Jo flere stunts jeg kan lave af kvindelige superhelte, jo bedre. Du kan læse mere om mig her: https://www.heroperformance.dk/coachen/

Jeg glæder mig meget med at udvikle jeres stunt i den retning, som skaber drama i jeres historie, præcis som i ønsker at udtrykke det. Lad os sammen skabe et filmisk Wauw-øjeblik.


Kontaktoplysninger:

hero@heroperformance.dk

https://www.heroperformance.dk/coachen/


Sascha Stork

Forrige
Forrige

hannah zwennes

Næste
Næste

anna nørskov