FILMKONSULENT SØGES
Filmkonsulent søges til Filmværksted København
Vil du være med til at forme fremtidens filmtalenter og tage del i udviklingen af fremtidens filmværksted? Så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Filmværksted København søger en filmkonsulent til to støtterunder i 3. og 4. kvartal 2025 – med mulighed for forlængelse.
Som noget forholdsvis nyt er der et team bestående af to filmkonsulenter, der i fællesskab får ansvaret for at udvikle og udvælge de projektansøgninger, der indsendes i de to kommende ansøgningsrunder. Den ene konsulent, Glen Bay Grant, er allerede ansat, og vi søger nu den anden, som vil indgå i et tæt samarbejde med både konsulentkollegaen og den sammensatte redaktion på Filmværksted København. Sammen udgør de et dynamisk og udviklingsorienteret team.
Filmkonsulentens vurderinger skal understøtte Filmværkstedets samlede støttepolitik, som er formuleret i samarbejde med fondens bestyrelse og Fonden Filmtalent. Støtte gives på baggrund af en kunstnerisk vurdering og en vurdering af ansøgernes talent og potentiale, foretaget af redaktionen.
Arbejdsopgaver
Varetage to ansøgningsrunder i henholdsvis august/september og november/december. Der modtages typisk 75-100 ansøgninger pr. runde.
Læse og vurdere ansøgninger.
Afholde udviklingsmøder med udvalgte projekter.
Deltage i tre redaktionsmøder pr. runde.
Bidrage til skriftlige indstillinger og afslag.
Tidsplan for arbejdet:
August/september-runde:
Læsning: uge 36-38
Redaktionsmøder: uge 39-40
Samtaler med udvalgte projekter, indstillingsmøde og tilbagemeldinger: uge 41
November/december-runde:
Læsning: uge 46-48
Redaktionsmøder: uge 48-49
Samtaler med udvalgte projekter, indstillingsmøde og tilbagemeldinger: uge 50
Kvalifikationer
Vi søger en konsulent, der:
Har erfaring med udvikling af filmiske projekter
Har en pædagogisk tilgang og forståelse for kreative processer
Kan analysere projekter med blik for holdets talent, erfaring og potentiale
Kan formulere sig klart og præcist om kompetencer og kreative processer i levende billeder
Behersker den faglige terminologi inden for dokumentar, fiktion, serier og eksperimenterende fortælleformer
Har refleksioner over egen metode og sprog i mødet med ansøgere, i udviklingsforløb og ved gennemsyn
Ansættelsesvilkår
Der ydes et fast honorar pr. konsulent – uanset antal ansøgninger i runderne.
Ansøgningsfrist: 26. maj kl. 12
Ansøgning sendes til koordinator@fvkbh.dk og mærkes ”filmkonsulent”
Ansættelsen foretages af et udvalg med repræsentanter fra Filmværkstedets talspersoner og administration.
Ansættelsessamtaler finder sted den 16. juni.
Har du spørgsmål?
Kontakt direktør Birgitte Fredsby
📞 51 64 19 10
📧 birgitte@fvkbh.dk
Filmværksted København opfordrer alle kvalificerede – uanset alder, køn, etnicitet, religion eller baggrund – til at søge stillingen.
Læs mere på www.fvkbh.dk