Teknisk nyhed: nyt udstyr!
Filmværksted København opdaterer løbende sit udstyr som led i det strategiske arbejde med talentudvikling af de tekniske funktioner bag kameraet.
I 2026 har vi derfor foreløbigt investeret i følgende udstyr:
Canon C80 + C50: Full-frame til mindre produktioner
Vi har investeret i to nye Canon full-frame kameraer: en C80 og en C50. De er primært tænkt til produktioner, hvor størrelse og mobilitet spiller en afgørende rolle, men uden at gå på kompromis med billedkvaliteten. Full-frame-sensoren giver det karakteristiske, filmiske look, og de kompakte formater gør det nemmere at arbejde hurtigt og fleksibelt på set. Et stærkt alternativ, når det store setup ikke er nødvendigt.
Hi-5x, Teradek 750 + nye carbon legs: Opgraderet til begge Alexa Mini LF-pakkerne
Vores to pakker med ARRI Alexa Mini LF’er er nu fuldt matchede, dvs. begge pakker har nu en Hi-5x monitor, og vi har sørget for at der også er Teradek 750 trådløs video i begge pakker. Det giver et ensartet og professionelt workflow uanset hvilken pakke man vælger. Derudover er der kommet nye carbon ben til stativet, som er markant lettere end de gamle, og gør det nemmere at flytte rundt på settet i løbet af en dag uden at miste stabiliteten.
Nye boom-stænger + time code-bokse
Lyd-afdelingen er også blevet opgraderet. Vi har indkøbt nye boom-stænger til vores Sound Device-opsætning, samt nye time code-bokse. Det giver mere fleksibilitet og sikrer, at synkronisering på tværs af kamera og lyd sidder skarpt fra første klap.
2 × Panasonic AG-CX18: Små kameraer til store historier
Endelig har vi tilføjet to Panasonic AG-CX18. De er indkøbt som supplement til vores Sony PXW-70 og er tænkt til produktioner, hvor det tekniske ikke skal fylde, men hvor historien er i forsædet. Det er kompakte, håndholdte kameraer, der er nemme at have med overalt, og som giver mulighed for at komme tæt på og fortælle historier på en uformel og nærværende måde.
Et af vores C300-kameraer, som stadig bruges flittigt især indenfor dokumentar