Tilbage til Alle begivenheder

AT TURDE FORTÆLLE: Strukturér dine fortællinger og slip kreativiteten løs!

INDHOLD

Foto af Kasper Heden

Har du en historie, du længes efter at fortælle?

Denne søndag kan du blive klogere på, hvordan man opbygger en stærk historie – fra klassiske fortællestrukturer til nyskabende og eksperimenterende filmsprog. Både i forhold til fiktion og dokumentar.

Lær også, hvordan du kan anvende dramaturgiske principper i en dokumentarisk ramme, så fakta og virkelige hændelser formidles med spænding, nerve og følelsesmæssig gennemslagskraft.

Du bliver guidet trin for trin i at skrive dit eget manuskript og/eller tilrettelægge dine egne dokumentariske optagelser, målrette det til en specifik målgruppe og præsentere det professionelt.

Undervisningen varetages af instruktørparret, Josefine Exner og Sebastian Gerdes, der står bag den prisvindende og DR1-aktuelle dokumentarserie Verdens Sødeste Mænd – årets tredje mest sete film på CPH:DOX.

Med baggrund fra Den Danske Filmskole og Super16 og solid erfaring inden for både fiktion og dokumentar, guider de dig sikkert gennem både klassiske fortællestrukturer og modige, eksperimenterende filmsprog.

Undervisningen er praksisnær og krydret med eksempler fra ikoniske værker, der viser, hvordan stærke historier bygges op – og hvorfor netop din historie fortjener at blive fortalt.

TILMELD DIG HER


 

OM UNDERVISERNE

Josefine Exner (f. 1992) er dokumentarinstruktør. Hun er uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole og tv-tilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Josefine modtog Robertprisen for Årets Korte Dokumentarfilm i 2023 og har senest instrueret en serie til DR Ultra og været visuel producer på en række DR Dokumentar produktioner.

Hun fokuserer særligt på visuelt filmsprog, kreativt samarbejde og at løfte instruktørens intention til en samfundsrelevant fortælling.


Sebastian Gerdes (f. 1989) er manuskriptforfatter og instruktør. Han dimitterer som manuskriptforfatter fra Super16 i 2026 og er derudover uddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion, Multiplatform Storytelling and Production samt 18Frames.

Sebastian arbejder både med fiktion og dokumentar og har senest skrevet en serie til DR Ramasjang og instrueret en serie til DR Ultra.

I sin undervisning har han særligt fokus på dramaturgi, filmhistorie og den autentiske, personlige fortælling.


PRAkTISK INFO

Hvor: Filmværksted København, Gothersgade 55, 4.sal, København K

Dato: søndag 1. februar 13.00-17.00

Pris: 50 kr.

Kontakt: event@fvkbh.dk

Forrige
Forrige
24. januar

Talent til talent: Afprøv din idé gennem improvisation

Næste
Næste
14. april

MØD FILMKONSULENTEN: Pelle Møller fra kort - og dokumentarfilm ved DFI