INDHOLD
BTS fra optagelserne til RESORT i Tunesien
Hvordan producerer man en kortfilm uden for Danmarks grænser? Måske endda uden for Europas?
Dette spørgsmål stod producer Astrid Gott Schmidt og instruktør Emma Birkø over for, da de i 2024 arbejdede på deres afgangsfilm fra Super8, kortfilmen RESORT, der skulle optages i Tunesien.
I dette oplæg deler de ud af deres erfaringer fra idéudvikling, researchrejse og kunstnerisk vision til produktion, budget og de etiske overvejelser, der opstod i arbejdet med et internationalt hold på fremmed jord.
Få et kig ind i processen omkring at skabe sin første lowbudget kortfilm i et internationalt perspektiv.
For hvordan griber man det egentlig an, og hvilket ansvar følger med, når man fortæller historier på tværs af grænser?
PRAkTISK INFO
Hvor: Filmværksted København, Gothersgade 55, 4.sal, København K
Dato: tirsdag 24. februar 17.00-19.00
Pris: 50 kr.
Kontakt: event@fvkbh.dk